Letbane i Odense

Letbane Odense Byudvikling
Letbane Odense Byudvikling
Letbane Odense Byudvikling

Som et led i bestræbelserne for at gøre Odense midtby bilfri skal der etableres en letbane. 

Forunder­søgel­serne for etableringen af letbanen er nu færdiggjorte og er gennemført som et samarbejde mellem Bystrategisk Stab, Juul | Frost Arkitekter samt Grontmij | Carl Bro og Atkins. 

Juul | Frost er ansvarlige for kortlægning, analyser og strategier for de overordnede og lokale byrums­potentialer, der opstår i forbindelse med letbanens realisering. Målet er at identificere og kortlægge, hvordan letbanen resulterer i merværdi for Odense med hensyn til økonomi, branding, udvikling og klima. 

Letbane Odense Byudvikling

For at udarbejde kvantitative målinger af merværdien har tegnestuen udviklet et særligt merværdikompas, der måler på miljø-, økonomisk-, kulturel-, social- og mobilitetsmæssig merværdi i forhold til letbanen og to andre løsninger. 

JUUL | FROST Arkitekter har desuden koordineret idéer og visioner mellem Odenses eksisterende udviklingsplaner samt sikret, at letbanens potentialer forholder sig til de fastlagte målsætninger i Mobilitetsplanen - udfærdiget i 2008 af Odense Kommune i samarbejde med JUUL | FROST Arkitekter.