Hermod

Bolig Boligbebyggelse Hermod Malmø
Bolig Boligbebyggelse Hermod Malmø
Bolig Boligbebyggelse Hermod Malmø
Bolig Boligbebyggelse Hermod Malmø

I den spirende Malmø-bydel Hyllie har Juul Frost Arkitekter opført 55 konceptlejligheder, heraf seks atelierboliger. Boligerne er henvendt til det moderne bymenneske, som ikke behøver så meget plads. Typelejligheden er en 1-værelses lejlighed på 45 kvadratmeter, men ellers varierer lejlighederne fra 29 til 85 kvadratmeter, hvor de største er to-plans atelierboliger. Bygningen er tegnet med afsæt i Juul Frost Arkitekters koncept for kompakte boliger S|M|L, hvor en central kerne optimerer de basale funktioner og skaber bedre rum til opholds- og sociale aktiviteter. 

Hermod består af to bygningskroppe på henholdsvis 4 og 5 etager, hvor sidstnævnte har en indskudt 6. etage, som udgør atelierdelen. Derudover er et mindre treetagers gårdhus. De tre bygninger bindes sammen af et atrium, der med sin gennemgående glasfacade skaber et lyst fællesrum, hvor ejendommens beboere kan mødes. I forbindelse med ankomstsituationen er der etableret en ”vaske-lounge” med tilhørende køkken, der danner rum for fælles ophold og sociale møder mellem beboerne.