Flyvestation Værløse – Filmhusene

Vinder af Landezine International Landscape Award 2020

Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse
Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse
Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse
Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse
Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse
Bolig Boligbebyggelse Landskab Værløse

“Juul Frost Architects explored how a surrounding landscape can be brought into the residential area … emphasizing the qualities of the surrounding landscape and translating it excellently to a smaller scale.”

Jury, Landezine International Landscape Award 2020
Bolig Boligbebyggelse Værløse

Juul Frost Arkitekter stiller med Filmhusene skarpt på både landskabs- og bygningsarkitekturen, hvilket skaber synergi mellem inde og ude. Adgang og udsyn til naturen, rammer der underbygger naboskab og et godt indeklima er Juul Frost Arkitekters’ opskrift på et boligområde, der understøtter beboernes livskvalitet og sundhed i bred forstand: fysisk, socialt og mentalt. 

Boligerne er svanemærket, hvilket er garant at byggeri er godt for både sundhed, miljø og økonomi. Det lever op til skrappe krav i hele sin livscyklus og er bl.a. kendetegnet ved et lavt energiforbrug, men også godt indeklima.

De 38 nyopførte rækkehuse er bygget med trækassetter. Derved er brugen af beton i byggeriet reduceret markant, og derved reduceres også udledningen af CO2. Den cirkulære økonomi er også tænkt ind i Filmhusene, hvor facadebeklædning i form af mørke teglskaller, kan skrues af og bruges i et andet byggeri. 

Bolig Boligbebyggelse Værløse

Tegnestuens integrerede landskabsafdeling har i udformningen af gårdmiljøerne taget afsæt i flyvestationens militærhistorie: de åbne gårdrum med integreret LAR-landskab (Lokal afledning af regnvand) er udformet med camouflage-mønsteret som forlæg, hvilket skaber forskellige offentlighedszoner og rumligheder i gårdene. Flyvestationens særprægede kulturlandskab iscenesættes og trækkes bl.a. ind i gårdrummet gennem store kig og historien bringes ned i børnehøjde med den specialtegnede flylegeplads. 

Vandets vej er aktivt tegnet ind i gårdrum, veje, landskab og bebyggelse. Grøfte, render og lavninger, som håndterer regnvand i de enkelte gårdrum, bliver en del af den samlende naturoplevelse. Alt vand ledes via grøfter og overflader til to nyanlagte søer i området, hvor vandet renses inden det ledes ud i Værebro Å - Vandets vej inviterer ud i den lokale natur.

Boligerne er ens på tværs af de tre klynger, men hver klynge gives en særegen identitet gennem beplantning: Landskabet tager afsæt i det omkringliggende landskab for at give klyngerne hver deres særegne identitet, eller bioidentitet, derved opnås også en høj biodiversitet i området.

Play video