24.10.2018

FILMHUSENE TAGER FORM

Dejligt at se, hvordan Filmhusene 1 etape tager form, både boliger og landskab.  De fremtidige beboere kommer til at bo i en nytænkning af forstaden med naturen lige uden for hoveddøren og tætheden fra byen. Alle boliger har kig direkte ud mod Værløse Flyvestations helt særlige landskab, mod gårdrum og fællesarealer, så beboerne kan dyrke både naboskab og nærhed til natur. 

LAR grøfter snor sig gennem bebyggelsen og landskabet og sikrer mod regnvand, men giver også et oplevelsesrigt landskab og stor biodiversitet. Landskabets bløde kanter er inspireret af camouflage mønsteret og stedets særlige militære historie. Selve boligerne bliver DGNB certificerede. 
 
Vi glæder os til, at boligerne står helt færdige, og landskabet får lov at gro sammen med den eksisterende natur!