| Hovedsæde for Max Bank |
| Projekt: Hovedsæde for Max Bank |
| Klient: Nordicom |
| Rådgivende Ingeniør: Lemming & Eriksson |
| Periode: 2006 - 2009 |
| Bygningsomfang: 7.000 m² |
|
|
|
 Hovedsædet for Max Bank består af tre dele, hvoraf den historisk værdifulde Kanalgården er gennemrenoveret. Den nybyggede foyer fungerer som ankomstrum til hovedsædet og forbinder Kanalgården med en ny vingeformet bygning, der huser flertallet af bankens ansatte. Selve vingeformen nedskalerer bygningskroppen, understreger facadens refleksioner, skaber bevægelse gennem det indre rum og giver et slankt, vertikalt udtryk mod byen og havnen.
Max Bank hovedsædet er holdt i et enkelt, råt og industrielt udtryk, der respekterer havnens fortid som industriel arbejdsplads. Det industrielle opblødes af iscenesættelsen af den tætte kontakt mellem kunde og ansatte, der allerede finder sted i ankomstrummet, hvorfra der er uhindret udsigt til Max Banks medarbejdere. Bygningen afsluttes af en grøn, translucent glasfacade, der som en hud ligger udenpå bygningen og reflekterer himmellyset, så hovedsædet skifter udtryk alt efter tidspunkt og årstid.
Læs pressemeddelelsen
FOTO: Helene Høyer Mikkelsen

|
|