Forsvarskommandoen i Vedbæk
Projekt: Masterplan for forsvarskommandoen i Vedbæk
Klient: Rudersdal Kommune
Areal: 22 ha
Periode: 2008 -
   


Landskabets værdier og potentialer danner afsæt for masterplanen for et byudviklingsområde på den forhenværende forsvarskommando i Vedbæk. Det nye område lægger sig nænsomt ind i det enestående landskab, der har udviklet sig bag Forsvarets indhegning. Fremover bliver området åbent for alle og masterplanen sikrer rekreative muligheder for alle aldersgrupper.

Den overordnede idé er at udvikle Landskabsbyen, hvor landskabet er det organiserende element. Bebyggelserne er koncentreret i gode, nære boligmiljøer, og privatiseringen af de landskabelige værdier er begrænset. Det giver plads til store offentlig tilgængelige landskabsrum, der med deres specifikke karakterer inviterer til ophold og aktiviteter. Fælleslandskabernes identiteter udspringer af samspillet mellem det eksisterende terræn og beplantning samt landskabelige potentialer og eksisterende bygningers betydning og bevaringsværdighed. Fælleslandskabernes forskellighed animerer mangfoldigheden i boformer.

Masterplanen indeholder ideer til nye bebyggelser, en bypark, en byslette og et bjerg, der bliver områdets udsigtspost.

Læs mere på Rudersdal Kommunes hjemmeside

.

 
© JUUL | FROST ARKITEKTER     By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter     Refshalevej 147, 1432 København K     T. 0045 32 95 95 78     F. 0045 32 95 95 79     E. ark@juulfrost.dk