| Magnolia Husene II |
| Projekt: 18 nye rækkehuse på Royal Copenhagens forhenværende fabriksområde |
| Bygherre: Sjælsø Gruppen |
| Periode: 2005- 2008 |
| Byggeareal: 2.400 m² |
| Status: Realiseret |
|
|
|

Magnolia Husene II fuldender tegnestuens engagement i Porcelænshaven på Frederiksberg, hvor tegnestuen for Sjælsø Gruppen har transformeret eksisterende fabriksbygninger til 106 moderne lejligheder og rækkehuse, samt tegnet 90 boliger i nyopførte bygninger. De 18 nyopførte rækkehuse er på 99 – 152 m 2 , der henholdsvis fordeler sig over 3 eller 4 etager. Beboerne får både have med terrasse, balkon, franske altaner og tagterrasse i én og samme bolig. Rækkehusene er inspireret af byggestilen i de kompakte, traditionelle engelske kartoffelrækkehuse, der er genfortolket med udgangspunkt i moderne menneskers behov.
I forbindelse med bygningspræmieringen 2008 har Frederiksberg Kommune har givet Magnolia Husene II en arkitekturpris og i deres motivation fremhæver de blandt andet, at ”Bebyggelsen er et forbilledligt eksempel på, hvordan den traditionelle rækkehusbebyggelses kvaliteter kan indpasses i en intens bymæssig sammen¬hæng. Der er her skabt moderne boliger af høj arkitektonisk værdi, med lige adgang til den pul¬serende by og det rekreative landskabelige haverum – et dejligt sted at bo.”
Læs pressemeddelelsen
Se skitseprojektet her
.

|
|