Købmagergade, Hausers Plads og Kultorvet
Projekt: Konkurrenceforslag for transformeringen af Købmagergade, Hausers Plads og Kultorvet
Klient: Københavns Kommune
Periode: 2008
Status: Konkurrenceforslag
   


Mental mapping – bevidstheden om byens rum og byens liv er titlen på JFAs konkurrenceforslag for transformationen af Købmagergade, Hausers plads og Kultorvet.

Forslaget udvikler det samlede område fra et monofunktionelt transitrum til et multifunktionelt opholds- og transitrum, der i fremtiden både skal tilgodese bevægelsen og opholdet. Det skal udfordre folk til at deltage i aktiviteter. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men derimod om både og. Der skal være plads til den travle bevægelse og det rolige ophold; det dynamiske og det afslappede; gennemstrømningen og iagttagelsen. Området skal spille sammen med sin kontekst. Købmagergade skal udvikles fra en gågade, der er præget af et entydigt bevægelsesforløb, til en udvekslingszone, der henviser og aktiverer områdets bygninger, institutioner, pladser og parker. Området skal fungere som en indgangsport til en central del af byen - en port, der fører fra Nørrebro, landets mest mangfoldigt sammensatte bydele, og Nørreport, en af landets mest benyttede stationer, ind til selve bykernen.

Hovedgrebet består af to overordnede tiltag: 1) Strækninger og sigtelinier, hvor Købmagergade deles op i mindre forløb. 2) Udvekslinger/henvisninger, hvor områdets omgivelser aktiveres i folks bevidsthed.


 

 
© JUUL | FROST ARKITEKTER     By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter     Refshalevej 147, 1432 København K     T. 0045 32 95 95 78     F. 0045 32 95 95 79     E. ark@juulfrost.dk