Oslo – Filipstad, Inviteret parallelopdrag
Projekt: Indbudt konkurrence - Inviteret parallelopdrag
Program: Byen som mødested i det 21. århundrede
En byarkitektonisk drejebog for udviklingen af Filipstad
Klient: Oslo Havn KF, ROM Eiendomsutvikling, Civitas
Periode: 2006
Areal: 30 ha
Bebyggelse: Boliger, erhverv, service og institutioner i alt; 400.00 m2
Status: Konkurrence
   


Koncept: Vision. Byen som mødested i det 21. århundrede
Byen som mødested er fortællingen om fremtidens by. Filipstads nye identitet skabes gennem et højaktivt mangfoldigt byliv, byrum, parker og pladsrum, der skaber udveksling mellem områdets beboere og besøgende. Filipstad skal være mødestedet mellem mennesker og kreativitet, eksperimenter og kulturel udfordring skal være stedets ånd. Filipstads byrekreative rum og landskabelige karakter vil strukturere det sociale liv og sætte rammerne for udviklingen af fremtidens Filipstad.

En byarkitektonisk drejebog for udviklingen af Filipstad Vi ønsker at opprioritere den gode kvalitet i byens fællesrum og værdisætte nye livsmønstre. Et hierarki af forskellige typer af byrum skaber Filipstads nye inviterende profil. Byrummene åbner Filipstad mod fjorden, og vandet trækkes ind i boligområderne. Tilgængelighed til en varieret og mangfoldig offentlig promenade langs Oslo fjorden vitaliserer og inviterer til udveksling af social og kulturel karakter, hvor Søbadet og Byparken er vitale omdrejningspunkter for socialt fællesskab.

Se videovisualisering på You Tube I

Se videovisualisering på You Tube II

 
© JUUL | FROST ARKITEKTER     By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter     Refshalevej 147, 1432 København K     T. 0045 32 95 95 78     F. 0045 32 95 95 79     E. ark@juulfrost.dk