Herstedlund II - 111 boliger
Projekt: Projektet er del af realiseringen af præmieret masterplan af 2002
Program: Opførelse af ca. 111 boliger i 2 etaper.
1. etape er opført med ialt 54 boliger + fælleshus.
2. etape er under udarbejdelse med ialt ca. 57 boliger + fælleshus.
Klient: FB Herstedlund ApS
Periode: Masterplan 2002/ realisering 2005 - 2009
Bygningsomfang: 12.300 m2
Beliggenhed: Albertslund
Status: Under realisering
   


Koncept: Boliggruppe 5. Boligbebyggelsen er én af i alt 7 ellipseformede boliggrupper som hver især danner en tæt sammenhængende bebyggelse i indtil 3 etager. Boliggruppe 5 får en selvstændig identitet, og vil med sin karakteristisk profil udgøre en markant element i det samlede boligområde.
Der opstår spændende og varierede bolig- og opholdsarealer med god kontakt til det interne ankomstrum og husene imellem. Med de varierede bygningskroppe og den frie placering af bygningskroppene opnås en stor variation i rummene mellem husene og i det samlede udtryk.
Boligernes indgange samles omkring offentlige, urbane ankomstrum, til ophold og leg. Rummene skal være oplevelsesrige, varierede og animere til social kontakt. Ankomstrummene er overskuelige, urbane rum som karakteriseres af faste belægninger, let og opstammet beplantning og nogle definerede overgange til de private opholdsarealer som vender ud mod disse rum. Indgangene til de enkelte boliger fremstår synligt så det for besøgende er let at orientere sig i rummet.
Bebyggelsen opføres i indtil 3 etager. Etagespring, altaner og tagterrasser er alle med til give variation til bebyggelsen. Udformningen af terrasser og altaner vil udtrykke en åbenhed over for beboere og besøgende.
Boligindretningen er fleksibel i forhold til forskellige familiemønstre og fremtidige funktionskrav.

 
© JUUL | FROST ARKITEKTER     By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter     Refshalevej 147, 1432 København K     T. 0045 32 95 95 78     F. 0045 32 95 95 79     E. ark@juulfrost.dk