| Bedre Billigere Boliger, ca. 260 boliger i Ølby, Køge |
| Projekt: Vinderprojekt i arkitektkonkurrence, hvor deltagerne blev bedt om at forholde sig til Charter 99 konceptet og respektere en maksimal kvm pris på 4.200 Dkr. |
| Program: Opførelse af ca. 260 boliger i 3 etaper. 1. etape; 76 boliger. 2. etape; 98 boliger. 3.etape; ca. 86 boliger |
| Klient: De Forenede Ejendomsselskaber |
| Periode: 2001 konkurrence, 2004 - 2008 |
| Beliggenhed: Ølby, Køge |
| Bygningsomfang: 27.000 m2 |
| Status: Realiseret / under realisering |
|
|
|
 Koncept: INTRODUKTION – rummets eksistens. Projektet disponeres for en kontinuerlig rumlig udveksling – udveksling mellem bevægelse og rumlige scenarier, udveksling mellem skalatrin, udveksling mellem landskab, bebyggelse, bolig, der hver især afventer deres ibrugtagen. Projektet tager afsæt i den græske rumopfattelse Chora, hvor rummets eksistens og kvalitet ses i relation til de objekter, der indtager og positionerer sig i rummet – det være sig landskab, bebyggelse, bygning – individ. Der etableres dermed en konsistent helhedsorienteret relation mellem alle projektets rumlige niveauer uanset skalatrin. Rummet og bebyggelsens organisering ses som en kontekstuel situation, - et scenarium vi som kroppe er involverede i. Bevægelsesdimensionen: Bebyggelsen organiseres omkring bevægelsen gennem et serielt forløb af kvalitative forskelle og mellem typer af rumlige karakterer. Det identitetsskabende træk i bebyggelsens organisering er det nordsydgående halvoffentlige pladsforløb, der skaber en intern stilfærdig bykarakter. 3 åbne storkarréer: Hybridtyper. Bebyggelsen er opdelt i tre åbne storkarréer som hver især knyttes sammen og identificeres omkring et pladsrum, som er placeret i forbindelse med det nord/sydgående bevægelsesforløb. Huskroppene skabes som en egentlig nytolkning af kendte typer fra området: karréen, længehuset samt stokbebyggelsen.

|
|