FORSKNING+KOMMUNIKATION
Forskning og formidling af centrale spørgsmål inden -for urbanitet og arkitektur er afdelingens primære opgaver. Forskningen foregår indenfor alle af tegne-stuens forretningsområder: videreudvikling og optimering af det trimmede byggeri, udvikling af nye boligkoncepter og byrumsforskning er blot nogle af de emner som FORSKNING + KOMMUNIKATION beskæftiger sig med.

Resultaterne fra FORSKNING + KOMMUNIKATION integreres løbende i tegnestuens øvrige aktiviteter. Hermed sikres, at hele tegnestuen er opdateret med den nyeste viden indenfor byrumsforskning, udvikling af materialer og innovative koncepter.

Partner Helle Juul har været tilknyttet det tidligere Center for byrumsforskning, hvor hun blandt andet forskede indenfor byrumsplanlægning og byrumsdesign - en forskningsindsats, hun nu viderfører i tegnestuens regi.

 

Resultaterne fra byrumsforskningen overføres direkte til arbejdet i BY+RUM og resulterer i nye tilgange til udvikling af masterplaner, bystrategier, byrum og bypladser.

"Byens rum som udviklingsstrategi" er et Realdania-finansieret udviklingsprojekt, der er forankret hos
hos JUUL | FROST Arkitekter.

Projektet afdækker, hvorledes byrummet som strategi for byudvikling, transformation og byomdannelse kan ses som katalysator for udviklingen af 'den gode by' – det være sig socialt, kulturelt eller arkitektonisk. Projektet fokuserer både på teoretiske studier og metoders praktiske anvendelighed.

Vi ser på byens rum som transformator for forandring, både kulturelt, livsstilsmæssigt, i relation til gentrificering og som attraktorer for en blanding af befolkningssegmenter.

Besøg projektets hjemmeside

 

Afdelingen har ligeledes gennemført "Fremtidens Campusområder - fra den akademiske landsby til urban universitetshub" - et udviklingsprojekt for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Projektet skal kvalificere arbejdet med at videreudvikle og optimere de danske campusområder. 


Læs mere om projektet og download arbejdspapiret



Udover den eksterne formidling af tegnestuens aktivi-teter står FORSKNING+KOMMUNIKATION ligeledes for tegnestuens interne videndeling og kommuni-kation.

 


© JUUL | FROST ARKITEKTER     By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter     Refshalevej 147, 1432 København K     T. 0045 32 95 95 78     F. 0045 32 95 95 79     E. ark@juulfrost.dk